Spring til hovedindhold

En kort oversigt over skjortens udvikling

null

ca. 3.000 f.Kr.

Det gamle Egypten


Skjorten går langt, langt tilbage. Denne dato markerer rent faktisk det ældste bevarede klædningsstykke i verden - en linnedskjorte fra det ældgamle Egypten.

null

13. - 15. århundrede

Flirteri


I Europa anses aftagelige ærmer for at være nutidens hit. Kvinder bytter dem rundt mellem forskelligt tøj og nogle gange knapper de et ærme af og giver det til en bejler, som et tegn på hengivenhed.

null

Post-renæssance æra

For fine til at klæde sig selv på


Dette var tilblivelsen af en skjortekonvention, som vi stadig lever med den dag i dag: at kvinders skjorter knappes til venstre og mænds til højre. Kvinder af status blev angiveligt knappet til af en tjenestepige og det er nemmere at gøre fra venstre for en højrehåndet person, hvorimod mænd selv klædte sig på.

null

1583

Tanker omkring klæder



“Man skifter ikke religion så let som en skjorte,” observerede Kong Henry IV, der styrede i en periode med store religiøse konflikter i Frankrig.

null

16. - 18. århundrede

Den korte overdels oprindelse


“Halvskjorten” eller “Sham”, som den blev kaldt, var en populær beklædningsdel på dette tidspunkt. Den var et dekorativt lag, dækkede kun den øverste del af brystet og blev brugt over en skjorte, der enten ansås for at være for almindelig til begivenheden eller som trængte til at blive vasket.

null

Begyndelsen af det 18. århundrede

Dækket til


Skjorten går ned under overkroppen for mænd i denne æra og dens lange flige fungerer også som undertøj.

null

1771

Religiøse udtryk


Den først dokumenterede forekomst af udtrykket “At give sin sidste skjorte væk,” er en talemåde, der indikerer ekstrem desperation er generøsitet og bruges stadigvæk.

null

Hele det 18. århundrede

Flotte flæser


Lange halsflæser, der kaldes for "Jabots", er et moderigtigt element for herreskjorter, som stadig trækkes af og på over hovedet.

null

1827

På forkant med tiden


Hannah Montague, en husmor i upstate New York, opfinder den aftagelige krave. Hun er træt af konstant at skulle vaske sin mands skjorter og hun klipper skjortekraverne af og udtænker en måde at fastgøre dem på nakkebåndet på efter vask.

null

1840

Brummell’s betydning


Beau Brummell, den engelske elegantier, revolutionerede moden for mænd med sit enkle og præcist skræddersyede tøj. Et nøgleelement var de hvide linnedskjorter med høje kraver.

null

1845

Pragende stil


Den franske manchet gør sin første vigtige entré i litteraturen i Greven af Monte Cristo skrevet af Alexandre Dumas. Det var faktisk englænderne, der opfandt stilen.

null

Midten af det 19. århundrede

Bekvemmelig mode


Alle kraver og manchetter på pæne skjorter er aftagelige i denne periode, så de kan vaskes separat fra skjorten.

null

1871

Knap op


Det var skrædderfirmaet Brown, Davis & Co., der patenterede en skjorte med knapper hele vejen ned til taljen. Samme år fordømmer en artikel i et populært tidsskrift “epidemien” af “monogramgalninge.” De opadstræbende masser putter deres initialer på alt, inklusive skjorter - og ikke kun for at gøre krav på ejerskab af ting, der blev sendt ud til vask, hvilket var den oprindelige (og praktiske) årsag til at sætte monogrammer på klædningsstykker.

null

1880'erne

Nye penge, nye skjorter


Med industrialiseringen blev der skabt store nye rigdomme i Europa og den foranledigede den “Gyldne tidsalder” i Amerika, hvor luksuriøse middagslooks ses overalt. Industrimagnater er iført skjorter med ombukkede “vinge”- (knækflip-) kraver, der har dekorative stolpeknapper foran og knapper på bagsiden. I slutningen af det 19. århundrede findes knap-ned kraven endnu ikke; den kaldes i stedet en “polo shirt” og bruges af denne elitesports udøvere. Ved at fastgøre kravespidserne på skjorten kan spillerne undgå, at de flyver op i ansigterne på dem.

null

Slutningen af det 19. - begyndelsen af det 20. århundrede

Kan du holde på en hemmelighed?


“Brystskjorter,” der blev brugt af sparsommelige mænd, bestod af en krave og skjortefront, der var fremstillet af skjortestof; resten, der blev skjult af en jakke, var fremstillet af et billigere materiale.

null

Ved overgangen til det 20. århundrede

Højeste mode



Den høje krave, der ses på portrætter fra denne æra, er rent faktisk et levn fra de victorianske tider. Skønt den ikke er på mode i dag, er den højere, stivere krave stadig et udtryk for formalitet.

null

I begyndelsen af det 20. århundrede

Hel igen


Vaskemaskinernes indtog i hjemmet var årsagen til, at bløde, påsatte kraver begyndte at erstatte de aftagelige. Maskinerne gør det meget nemmere (og billigere) at vaske hele skjorten.

null

1920'erne

Det spidser til


Den spidse krave begynder at overhale den runde krave, som den stil til herrer, der er mest typisk for forretningstøj.

null

1924

Gå i blåt



Første registrerede brug af udtrykket “blue-collar worker” (manuel arbejder). Farven på ens skjorte er på dette tidspunkt en vigtig klasseindikator. Det var allerede et kendt fænomen, at personer i højere stillinger blev kaldt for “white-collar”, fordi det var mindre sandsynligt, at deres skjorter ville blive snavsede og de kunne derfor tillade sig at gå i hvidt.

null

Sidst i 1920'erne

Et spørgsmål om farve



Den ensfarvede lange skjorte bliver det foretrukne valg for professionel beklædning. Samtidig forbliver den gamle standard, hvor selve skjorten er i en anden farve end den hvide krave og manchetterne, stadig den foretrukne for formel beklædning.

null

1930'erne

Flot i dagevis


Kravestivere bliver nu populære, skønt det tidlige tilbehør mere lignede slipseklemmer end de små kravestivere, som fås i dag. De fæstnede kravespidserne til slipset, så de blev holdt på plads.

null

Anden Verdenskrig

Til krig i uld


I USA begyndte man at fremstille lange skjorter af syntetiske stoffer, som f.eks. rayon, nylon og viscose, hovedsageligt fordi uld skulle bruges til militæruniformer.

null

1950'erne

Det er ikke rumvidenskab


Den kortærmede lange skjorte kommer på banen. Sat sammen med et slips er den populær blandt de professionelle hos NASA (den amerikanske rumfartsadministration) og en ny teknologisk indstillet generation af kontorfunktionærer.

null

1960'erne

Farvel til vesten



Brystlommer gør sit første indtog på herreskjorter, som et direkte resultat af, at vesten bruges mindre og mindre.